Badminton



Badmintonafdelingen i ØIF er for børn og voksne i alle aldre. Lige fra de 7-8 årige nybegyndere til de lidt ældre og rutinerede motionister. Ungdomsspillerne træner mandage og onsdage, og er som udgangspunkt aldersinddelte.
 
Badmintonafdelingen har mange voksne motionistspillere, som fylder hallerne hver mandag og onsdag. Der spilles ikke kun for sjovt, men her er det det sociale, som er i højsædet. For motionisterne arrangeres der igennem DGI Sydøstjylland motionisttræf i sæsonen. Hvert arrangement er af ca. 3 timers varighed, hvor man kan møde andre motionister på både et hyggeligt og sportsligt niveau.
 
Hvis man som voksen spiller, stadig har lysten til at spille holdkampe og møde modstandere fra andre klubber, er der også her en træningstid. De voksne turneringsspillere spiller hver mandag aften med mulighed for yderlige træning om onsdagen, og deltager med hold i DGI's holdturnering.DGI Sydøstjylland er afdelingens vigtigste samarbejdspartner. DGI arrangerer trænerkurser, begynderstævner, badmintonskoler, holdturnering og stævner som Østbirk IF deltager aktivt i. Ved hvert stævne og i holdturneringen kan den enkelte spiller samle point til ungdomsklassifikationen, som er et system der sikrer, at spilleren altid vil møde spillere på eget niveau.

Der er mulighed for at købe fjerbolde i cafeteriet. Jesper kan desuden sørge for opstrengning af ketchere til yderst rimelige priser. Aflever blot din ketcher i cafeteriet.

Badmintonsæsonen begynder i starten af september, og slutter igen med udgangen af marts måned. I løbet af disse 7 måneder er der stor aktivitet i hallen, og udvalget forsøger at arrangere nogle fællesarrangementer i løbet af sæsonen, så man kan komme til at møde andre, end dem man normalt møder på den ugentlige træningstid. I sæsonen 2014-2015 afholder vi bl.a.:

Badmintonsportens Dag – Medlemmer og ikke-medlemmer inviteres til frit spil i hallen, hvor klubbens trænere hjælper og sætter gang i aktiviteter.

2 Generationsdouble – Spil double med din far/mor mod jævnaldrende.

Begynderstævne i samarbejde med DGI – Første rigtige stævne for 8-14 årige, hvor modstanderne er jævnaldrende, der ca. har spillet badminton lige så lang tid.

Klubmesterskaber – Hvem er sæsonens bedste spiller? Afvikles i slutningen af marts.

Kontakt gerne Badmintonafdelingen på mail eller telefon ved spørgsmål og gode ideer.

Sponsorer

Kalender
Besøg ØIF på Facebook
Østbirk Idrætsforening | Storegade 47 | 8752 Østbirk | CVR: 70085054 |